Analyse af data for det globale havniveau

Philip K. Jakobsen

 

INTRODUKTION:

I denne øvelse skal I se på udviklingen i det globale havniveau. Det globale havniveau er en værdi for hvor meget havet fylder globalt. Man har altid interesseret sig for havets niveau og variationerne i disse. Specielt i områder som rammes af stormfloder. Historiske værdier for vandstanden i områder med trafikal betydning kan findes mere end hundrede år tilbage. I de senere år har det imidlertid været muligt at måle det globale havniveau meget præcist fra satellit.

 

Nedenfor skal I undersøge en tidsserie baseret på satellitdata for den globale havniveau.

 

Om satellit Altimetri: I kan læse om teknikken bag målingerne her (side på dansk).

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Figur 1: Fordeling af ændringen i havniveau. KILDE: Kilde: Wikimedia Commons.

 

 

 

OPGAVE:

 

Først hentes data her som åbnes i Excel eller tilsvarende program.

 

 

1)      Konstruer et xy-plot for datasættet med passende enheder på akserne samt overskrift. Bemærk at datasættet indeholder både daglige værdier samt 60 dages løbende gennemsnit.

 

2)      Beskriv grafens grundlæggende forløb? Er der dele af figuren som I særligt noterer jer?

 

3)      Lav nu en tendenslinje for grafen. Tolk tendenslinjens forskrift. Hvad betyder hældningskoefficienten i ligningen? Hvor skærer linjen x-aksen? Hvad betyder dette?

 

4)      Antag at tendenslinjen kan bruges som en model for fremtidens havniveaustigninger. Foretag en fremskrivning af tendenslinjen 100 år frem. Hvor stor en havniveaustigning vil der være tale om ifølge denne fremskrivning? Er dette realistisk/pessimistisk/optimistisk?

 

5)      Kig nu på kurven over de daglige data. Hvorfor varierer havniveauet henover året? Altså hvorfor kører kurven op og ned indenfor hver enkelt år?