Gode råd i forbindelse med rapportskrivningen

v. Philip Jakobsen

En videnskabelig rapport skal give læseren svar på følgende:  Hvad er der undersøgt? Hvordan er det gjort? Hvad er der kommet ud af det? Hvilken betydning kan det have?

Uanset om man skal formidle forskning indenfor kræft, atomkerner eller det ydre rum stilles der de samme krav. Det er nemlig forudsætningen for at andre videnskabsmænd kan diskutere og tjekke undersøgelsen. En elev skriver i sin rapport:

"Efter at have kigget lidt på computeren fandt jeg ud af at min hypotese var rigtig!"

Hvilke problemer er der med ovenstående udsagn?
Problemet er bl.a at eleven ikke har beskrevet hvad der er gjort, hvilke resultater der er fundet og hvordan eleven fortolker disse resultater. Der springes direkte til konklusionen og vi har derfor ingen mulighed for at tjekke gyldigheden af undersøgelsens konklusion.

At skrive en god videnskabelig rapport handler bl.a. om at kunne: beskrive, fortolke og konkludere (se herunder). Det er meget væsentligt at kunne adskille de tre dele fra hinanden:

Beskrivelse Når du beskriver noget forsøger du så objektivt som muligt at videreformidle hvad der er blevet gjort, hvad du har målt etc. I denne del skal der helst ikke være noget man kan diskutere. Til denne del hører: Formål: Hvad er det du har undersøgt? Hypotese: Hvilken videnskabelig forestilling havde du om forsøgets udfald på forhånd? Udførelse: Hvilken metode har du benyttet - altså hvordan har du gjort? Resultater: Hvilke umiddelbare måleresultater har du fået. Det kan være i form af tabeller eller simple grafer. En dybgående talbehandling og diskussion hører ikke under beskrivelsessøjlen.

Fortolkning Når du fortolker dine resultater er det ikke længere strengt objektivt og din fortolkning vil kunne kritiseres af andre. Derfor er det vigtigt at du tydeligt angiver argumentationen i din fortolkning. Til denne del hører: Diskussion: Hvordan vil du fortolke dine resultater? Stemmer de med din hypotese? Stemmer det med andres undersøgelser (tabelværdier)? Til den overordnede diskussion hører også en diskussion af undersøgelsesmetoden. Var jeres metode hensigtsmæssig til at undersøge jeres hypotese? Var der noget I vil gøre anderledes næste gang?

Konklusion I den sidste del af rapporten skal du samle op på din undersøgelse. Denne del indeholder: Konklusion:  En konklusion er først og fremmest en kort opsummering af hvad du med sikkerhed har fundet ud af. Men det er også hvad du ikke kan konkludere samt evt. overvejelser over hvorfor. Hvis du ikke fik bekræftet din hypotese - var det så hypotesen eller forsøget der var forkert? Konklusionen skal være så præcis som mulig og kan oftest opfattes som et svar på undersøgelsens formål. Perspektivering: Her har man mulighed for at se undersøgelsens resultater i en større sammenhæng. Det kan også være her man kommer med forslag til yderligere undersøgelser.

Siden vedligeholdes af Philip Jakobsen

Silkeborg Gymnasium